Gratis Flextur på valgdagen

SF vil gerne have så mange som muligt til stemmeboksene til byrådsvalget d. 19. november.
Vi foreslår derfor, at der indføres gratis Flextur på valgdagen, så alle uden problemer kan komme frem til valgstederne.
Det skal ikke være en undskyldning for ikke at stemme, at der er langt til det nærmeste valgsted.
Ved at tilbyde den gratis flextur til valgstedet signalerer vi, at det er vigtigt, at vi værner om det lokale demokrati, og samtidigt er vi med til at udbrede kendskabet til Flextur.

Den offentlige gabestok

Med Erik Kvists interview i Horsens Folkeblad d. 7. september har Dansk Folkepartis politiske karriere i Hedensted kommune nået det foreløbige lavpunkt.
Erik Kvist hævder at byrådet udsulter seniorområdet økonomisk. Sandheden er at et et flertal i byrådet, der inkluderer Dansk Folkeparti (og Erik Kvist) indgik forlig om budget 2013. Kun Kristendemokraterne og SF stemte imod, fordi vi ikke kunne acceptere en større besparelse på seniorområdet, der ikke på forhånd var beskrevet.
Helt grotesk bliver det, når den politiske ledelse af seniorområdet, hænger ledelse og personale ud på et navngivet plejehjem i kommunen. Et personale og en ledelse, der gør deres yderste for at få tingene til hænge sammen, inden for den ramme Erik Kvist er med til stikke ud. Det er under lavmålet.
Sandheden er, at udvalgsformanden mangler handlekraft, og fremstår handlingslammet i forhold til centrale udfordringer, og det er kun i kraft af tre stærke kvinder i udvalget: Lene Tingleff, Liselotte Hillestrøm og Birgitte Krusell, at seniorområdet er kommet nogenlunde sikkert igennem denne valgperiode.
Når dette er sagt er vi i SF enige i,  at seniorområdet er underfinancieret, og det vil vi da meget gerne være med til at gøre noget ved i forbindelse med budgetforhandlingerne. Men økonomi gør det ikke alene, hvis handlekraft og politisk ledelse ikke er til stede.
Vi ser det som et løfte og ikke som en trussel, at Erik kvist ønsker at stoppe som udvalgsformand. I politik skal man som bekendt holde det man lover!!
I SF synes vi det er bedre at vise personalet tillid. Det skaber trivsel, større effektivitet og tilfredshed hos borgerne.
I mellemtiden overlader vi gabestokken til udvalgsformanden.........

Fremtidens Folkeskole

 Den store omstilling af Folkeskolen, som Folkeskolereformer åbner op for, bliver en stor, men også spændende udfordring for Hedensted kommune i det kommende år.
Det er unik mulighed for at skabe en folkeskole, der bryder med den sociale arv, øger fagligheden, så det enkelte barn lærer det de kan og ikke mindst i højere grad tager hånd om det enkelte barns trivsel. 
Det er en unik mulighed for at skabe helhed i barnets hverdag, og integrere blandt andet det lokale foreningsliv i skoledagen.
Det er en unik mulighed for,-ud fra de lokale forudsætninger, at skabe den bedste skole, så den lokale Folkeskole bliver det naturlige valg.
Der vises gode takter, når kommunen indbyder alle folkeskolens parter, til stormøde her i september. Det lover godt for den proces, der leder frem mod august 2014, hvor eleverne med starten af det nye skoleår møder Fremtidens Folkeskole.
Det er helt nødvendigt, at rammerne for denne proces er til stede. Byrådet skal gøre det let for skolerne at implementere Folkeskolereformen ved at formulere klare skolepolitiske mål.
Byrådet skal sikre, at også de økonomiske forudsætninger for den store omstilling er til stede. Her tænker vi især på etablering af nye læringsmiljøer, lærerarbejdspladser,  investering i IT og efteruddannelse til linjefagsniveau på alle vores Folkeskoler
Disse forudsætninger skal være i orden fra begyndelsen, hvis vi skal lykkes med at skabe den Folkeskole vi drømmer om. Derfor giver SF Folkeskolen første prioritet, når budgettet for 2014 skal på plads, og vi foreslår, at hele den kommunale besparelsen fra lærerlockouten, 13,3 mill kr, går ubeskåret hertil.

Flere cykelstier, sikker skolevej

Jeg vil gerne ønske børnene i Uldum skole og Lindved skole tillykke med den nye cykelsti, der lige er blevet indviet. Jeg er sikker på den bliver til gavn og glæde for rigtig mange. Jeg ville ønske alle borgere i kommunen havde de samme, gode muligheder for at cykle sikkert.
I SF vil vi gerne arbejde for flere cykelstier i Hedensted kommune. Vi synes det er vigtigt af hensyn til trafiksikkerheden, af hensyn til folkesundheden og af hensyn til klimaet. En cykeltur giver også gode oplevelser og masser af frisk luft.
Hvis vi vil fremme børnenes sundhed, og ikke mindst deres indlæring, skal de have masser af motion. Det får de bl.a. ved at cykle. Derfor skal alle børn have adgang til en sikker cykelvej til skole.
Vi vil gerne lave en langsigtet plan for etablering af cykelstier, som en væsentlig del af kommunens trafiksikkerhedsplan.
Cykelstier er dyre og behovet er stort. Derfor vil vi årligt afsætte et beløb svarende til én promille af kommuneskatten til formålet. Det svarer til  6,5 mill. kr årligt og 26 mill. kr. i den næste valgperiode. Et beløb der for alvor kan sætte handling bag intentionerne om sundhedsforebyggelse, klimavenlig transport og trafiksikkerhed.

En bedre folkeskole er på vej

Efter mange måneders forhandlinger er det lykkedes fem af Folketingets partier (SF, S, R, V og DF) at lave en ny aftale, der skal gøre en god folkeskole bedre.
Det er en fantastisk aftale, der rummer rigtig meget af det SF har kæmpet for i årevis. Vi glæder os til en skole der i højere grad bryder med den sociale arv, øger faglighed og tager hånd om det enkelte barns trivsel.
Det er en aftale, der sætter rammerne og samtidigt giver masser af plads til stor lokal indflydelse. Vi glæder os til dialogen med alle folkeskolens parter om, hvordan vi fra august 2014 sammen skal lave folkeskole i Hedensted kommune, og vi opfordrer byrådet til at invitere til dialog om det fælles projekt så snart vi er i gang efter sommerferien.
Herunder følger følger de vigtigste dele af aftalen:
Varieret undervisning med understøttende undervisningsopgaver
Et centralt omdrejningspunkt i regeringens oprindelige udspil var de såkaldte aktivitetstimer. De skulle give tid til nye måder at lære på, integrere fysisk bevægelse, leg og motion og åbne skolen op mod lokalsamfundet ved aktivt at inddrage det lokale kultur-, forenings- og erhvervsliv. Denne tid i skoledagen betegnes nu som ’understøttende undervisningsopgaver’, og skal understøtte både de faglige mål og trivselsmål.
Pædagoger og andre faggrupper får plads i folkeskolen
Det har i mange år været SF’s ønske, at pædagoger og andre faggrupper tænkes ind i folkeskolen. Erfaringer viser, at pædagogerne med fordel kan supplere lærernes faglighed, og er med til at understøtte såvel den faglige læring som trivslen i skolen.
Mulighed for to voksne
I børnehaveklassen og i 1.-3. klasse gives der lokalt mulighed for at have to voksne i klassen, mens der i 4.-9. klasse kan gives mulighed for to-voksen-ordninger, hvis der er et særligt behov. Beslutningen tages lokalt. To voksne kan både understøtte den faglige og sociale udvikling – og være med til at bryde den negative sociale arv.
Trivsel skal måles
Med reformen sættes der fokus på trivsel i skolerne. Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer udvikles der klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde målrettet med området), og kommunerne forpligtes til løbende at arbejde med at forbedre trivslen i bredeste forstand. For SF har det været helt afgørende, at man på den måde får sat fokus på elevernes undervisningsmiljø, både fysisk og psykisk, fordi vi ved, at trivsel er en forudsætning for at lære.
Lektiehjælp
Alle elever på alle klassetrin tilbydes fremover lektiehjælp som del af den længere skoledag. Det betyder, at alle elever sikres den faglige hjælp, de har brug for, ligesom mange vil opleve at have helt fri, når de forlader skolen, fordi lektierne er klaret. Dette vil især give et løft til elever, der ikke kan få hjælp af deres forældre og altså øge den sociale mobilitet.
Bevægelse
Med reformen stilles der krav om mindst 45 minutters bevægelse/idræt/motion hver dag. Nogle af timerne i den fagopdelte undervisning, andre som understøttende undervisningsopgaver. Det har længe været et SF-ønske at kroppen skal tænkes med i skolen, blandt andet fordi undersøgelser har vist, at motion og bevægelse styrker børnenes sundhed, koncentration og indlæring.
Flere praktisk-musiske fag.
Der tilføres flere timer i musik og i håndværk og design, som er vigtige i fag i sig selv i anerkendelse af, at livet er andet og mere end lærebøger.
Flere timer i dansk og matematik
Mange elever har ikke de færdigheder i dansk og matematik, som er nødvendige for at kunne klare sig godt igennem en ungdomsuddannelse. Derfor tilføres der flere timer i dansk og matematik, så alle elever bliver mødt med de udfordringer der gør dem i stand til at klare sig senere i uddannelsessystemet.
Flere valgfag
Skolerne skal fremover tilbyde flere valgfag allerede fra 7. klasse, og der åbnes op for flere valgfag, ligesom der bliver mulighed for tonede overbygningslinjer. På disse linjer er indholdet temabaseret, det kan være både idræt, musik, erhverv, videnskab, sprog eller andet, der interesserer de ældste elever.
Bedre udskoling
Med reformen tager man hul på opgaven med at gøre overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne mere glidende. Det handler bl.a. om bedre vejledning, en nytænkning af uddannelsesparathedsvurderingen og en modernisering af prøveformerne, så folkeskolens sidste år i højere grad forbereder de unge til deres videre uddannelsesforløb.
Kompetenceløft til lærere og ledere
Der afsættes penge til et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere, og målet er blandt andet, at alle lærere inden 2020 skal have det, der svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i. På samme måde skal eferuddannelse af skolelederne sikre god ledelse af den enkelte skole.
Forældrenes rolle
Forældrene er en af de vigtigste forudsætninger for at få en god skole, og derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Både forældre og elever i skolebestyrelsen tilbydes et kompetenceløft i forhold til at kunne varetage bestyrelsesarbejdet.
Finansiering
Udgangspunktet for finansieringen er fortsat de 4 mia. kr. over 6 år, som regeringen afsatte, da det oprindelige udspil blev præsenteret i efteråret 2012. Det er bl.a. 1 milliarder til efteruddannelse af lærerne, 500 millioner til korps af læringskonsulenter og oprettelsen af et videnscenter for folkeskolen samt 500 millioner til mere IT.

Valgplakater til kommunevalget

DF forslår i lørdagens udgave af Horsens Folkeblad at byrådet skal forbyde valgplakater, fordi det gav problemer ved sidste valg, bl.a. måtte kommunens folk tage ulovligt ophængte plakater ned.
I SF vil vi meget gerne være med til at regulere ophængningen af plakater, evt. lave en
kvoteordning og tydeliggøre reglerne; men vi tror plakaterne er et vigtigt indslag i valgkampen. Valgforsker ved Københavns universitet, Kasper Møller Hansen, undrer sig i modsætning til Skibby over at byrådet i Helsingør overvejer at droppe valgplakaterne:
”Ved forrige kommunalvalg var valgplakater det, som var bedst til at flytte stemmer. I forhold til valgdeltagelsen skaber plakater også stemning. Det kan godt være det er grimt, og årstiden gør at de mister glansen, men valgplakater gør borgerne opmærksom på, at der er valg, og hvem det er de kan stemme på,” siger Kasper Møller Hansen til KL.dk og tilføjer, at valgplakater er noget af det, som virker allerbedst.
Kasper Møller Hansen mener også at det vil blive sværere for nye kandidater at komme i byrådet, da vælgerne vil stemme på dem, der allerede er kendte.
I SF mener vi ophængning af valgplakater er med til at styrke demokratiet og vælgernes interesse for valget, og det er vel ikke så ringe i en tid med vigende valgdeltagelse.
I virkeligheden afspejler forslaget måske DF specielle demokratiopfattelse, der bl.a kommer til udtryk i ekstrem topstyring og kåringen af partiets nye formand.

Solceller

I Sydtyskland er der nu installeret solceller svarende til 1½ atomkraftværk. Meget godt gået. Hvornår kommer vi mon så langt i DK.
Solceller kombineret med varmepumper er en rigtig god løsning