En bedre folkeskole er på vej

Efter mange måneders forhandlinger er det lykkedes fem af Folketingets partier (SF, S, R, V og DF) at lave en ny aftale, der skal gøre en god folkeskole bedre.
Det er en fantastisk aftale, der rummer rigtig meget af det SF har kæmpet for i årevis. Vi glæder os til en skole der i højere grad bryder med den sociale arv, øger faglighed og tager hånd om det enkelte barns trivsel.
Det er en aftale, der sætter rammerne og samtidigt giver masser af plads til stor lokal indflydelse. Vi glæder os til dialogen med alle folkeskolens parter om, hvordan vi fra august 2014 sammen skal lave folkeskole i Hedensted kommune, og vi opfordrer byrådet til at invitere til dialog om det fælles projekt så snart vi er i gang efter sommerferien.
Herunder følger følger de vigtigste dele af aftalen:
Varieret undervisning med understøttende undervisningsopgaver
Et centralt omdrejningspunkt i regeringens oprindelige udspil var de såkaldte aktivitetstimer. De skulle give tid til nye måder at lære på, integrere fysisk bevægelse, leg og motion og åbne skolen op mod lokalsamfundet ved aktivt at inddrage det lokale kultur-, forenings- og erhvervsliv. Denne tid i skoledagen betegnes nu som ’understøttende undervisningsopgaver’, og skal understøtte både de faglige mål og trivselsmål.
Pædagoger og andre faggrupper får plads i folkeskolen
Det har i mange år været SF’s ønske, at pædagoger og andre faggrupper tænkes ind i folkeskolen. Erfaringer viser, at pædagogerne med fordel kan supplere lærernes faglighed, og er med til at understøtte såvel den faglige læring som trivslen i skolen.
Mulighed for to voksne
I børnehaveklassen og i 1.-3. klasse gives der lokalt mulighed for at have to voksne i klassen, mens der i 4.-9. klasse kan gives mulighed for to-voksen-ordninger, hvis der er et særligt behov. Beslutningen tages lokalt. To voksne kan både understøtte den faglige og sociale udvikling – og være med til at bryde den negative sociale arv.
Trivsel skal måles
Med reformen sættes der fokus på trivsel i skolerne. Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer udvikles der klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde målrettet med området), og kommunerne forpligtes til løbende at arbejde med at forbedre trivslen i bredeste forstand. For SF har det været helt afgørende, at man på den måde får sat fokus på elevernes undervisningsmiljø, både fysisk og psykisk, fordi vi ved, at trivsel er en forudsætning for at lære.
Lektiehjælp
Alle elever på alle klassetrin tilbydes fremover lektiehjælp som del af den længere skoledag. Det betyder, at alle elever sikres den faglige hjælp, de har brug for, ligesom mange vil opleve at have helt fri, når de forlader skolen, fordi lektierne er klaret. Dette vil især give et løft til elever, der ikke kan få hjælp af deres forældre og altså øge den sociale mobilitet.
Bevægelse
Med reformen stilles der krav om mindst 45 minutters bevægelse/idræt/motion hver dag. Nogle af timerne i den fagopdelte undervisning, andre som understøttende undervisningsopgaver. Det har længe været et SF-ønske at kroppen skal tænkes med i skolen, blandt andet fordi undersøgelser har vist, at motion og bevægelse styrker børnenes sundhed, koncentration og indlæring.
Flere praktisk-musiske fag.
Der tilføres flere timer i musik og i håndværk og design, som er vigtige i fag i sig selv i anerkendelse af, at livet er andet og mere end lærebøger.
Flere timer i dansk og matematik
Mange elever har ikke de færdigheder i dansk og matematik, som er nødvendige for at kunne klare sig godt igennem en ungdomsuddannelse. Derfor tilføres der flere timer i dansk og matematik, så alle elever bliver mødt med de udfordringer der gør dem i stand til at klare sig senere i uddannelsessystemet.
Flere valgfag
Skolerne skal fremover tilbyde flere valgfag allerede fra 7. klasse, og der åbnes op for flere valgfag, ligesom der bliver mulighed for tonede overbygningslinjer. På disse linjer er indholdet temabaseret, det kan være både idræt, musik, erhverv, videnskab, sprog eller andet, der interesserer de ældste elever.
Bedre udskoling
Med reformen tager man hul på opgaven med at gøre overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne mere glidende. Det handler bl.a. om bedre vejledning, en nytænkning af uddannelsesparathedsvurderingen og en modernisering af prøveformerne, så folkeskolens sidste år i højere grad forbereder de unge til deres videre uddannelsesforløb.
Kompetenceløft til lærere og ledere
Der afsættes penge til et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere, og målet er blandt andet, at alle lærere inden 2020 skal have det, der svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i. På samme måde skal eferuddannelse af skolelederne sikre god ledelse af den enkelte skole.
Forældrenes rolle
Forældrene er en af de vigtigste forudsætninger for at få en god skole, og derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Både forældre og elever i skolebestyrelsen tilbydes et kompetenceløft i forhold til at kunne varetage bestyrelsesarbejdet.
Finansiering
Udgangspunktet for finansieringen er fortsat de 4 mia. kr. over 6 år, som regeringen afsatte, da det oprindelige udspil blev præsenteret i efteråret 2012. Det er bl.a. 1 milliarder til efteruddannelse af lærerne, 500 millioner til korps af læringskonsulenter og oprettelsen af et videnscenter for folkeskolen samt 500 millioner til mere IT.