En læreraftale i Hedensted kommune?

Jeg har tidligere argumenteret for en læreraftale i Hedensted kommune, og tænker at det nu er sidste udkald, da planlægningen af det kommende skoleår står for døren.

Jeg synes byrådet skal træde i karakter og tage ansvar, så vi sikrer en fælles ramme om folkeskolen i kommunen.
Som det fremgår af evalueringen af implementeringen af folkeskolereformen er der alt for stor forskel på undervisningstiden på kommunens skoler. For de lærere der underviser mest er der f. eks. en forskel på 113 undervisningstimer mellem to skoler, og en forskel på 180 timer årlige undervisningstimer blandt de lærere, der underviser mindst.

Det giver ganske enkelt ikke mulighed for at drive skole med samme kvalitet og samme faglighed på alle kommunens skoler. En lokalaftale med et loft på f. eks. 26 ugentlige undervisningslektioner ville sikre en god kvalitet på alle skoler, og rimelige arbejdsforhold med tid til forberedelse, efterbehandling af undervisning og til forældresamarbejdet, og dermed øge den enkelte elevs udbytte af undervisning.

Omkring en tredjedel af kommunerne har nu indgået en lokalaftale, senest Lejre kommune, der med 26 ugentlige lektioner sikrer et skolevæsen, hvor lærerne har lyst til at søge ansættelse, og til at blive.

Vi skal vise personalet tillid og sikre et professionelt råderum så lærernes faglighed kommer i spil på den bedste måde.
Så får vi dygtige elever og tilfredse lærere.

Læs om aftalen i lejre

En læreraftale i Hedensted kommune?

Jeg vil gerne opfordre byrådet til at gå i dialog med Danmarks Lærerforening om en lokal aftale med afsæt i f. eks. Ballerup modellen, der byder på en række fordele for såvel kommunen som lærerne.

Den aktuelle baggrund for mit forslag er

1. Den nye aftale mellem KL og lærerne, som bl.a. åbner mulighed for at lave lokale aftaler. En aftale vores borgmester som medlem af KL’s bestyrelse bør bakke op om

2. En lokal aftale kan gøre Hedensted kommune til en attraktiv arbejdsplads også for lærere. Det flugter fint med vores brandingstrategi, og kan helt aktuelt gøre det lettere at rekruttere dygtige lærere til ledige stillinger i det kommende skoleår, i en situation, hvor der mærkes vigende interesse for at være lærer i Hedensted kommune.

Ballerup aftalens intentioner:

• Tager udgangspunkt i en rammesætning af arbejdstiden, hvor læreren gennemsnitlig har 31         timers tilstedeværelse i 42 uger på arbejdsstedet og 378 timer afsat til et professionelt råderum. 

• Rammesætningen skal understøtte, at der er den nødvendige fleksibilitet for lærerne til at løse undervisningsopgaven og skole/hjem-samarbejdet kvalificeret. 

• Søger at minimere bureaukratiet i planlægningen og aflønningen af arbejdet. 

• Styrker fundamentet for et godt arbejdsmiljø 

• Bidrager til at den enkelte skole kan skabe en mere varieret og sammenhængende skoledag med udgangspunkt i de lokale forudsætninger og visioner. 

• Baserer sig på social kapital og tager sit afsæt i værdierne retfærdighed og tillid i samarbejdet mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed.

Aftalen tager udgangspunkt i samarbejde om KERNEOPGAVEN, der i Ballerup defineres som ” børn og unges læring, udvikling og trivsel”

Der indgår EFFEKTMÅL i aftalen (Elevernes fremmøde, læsning i 2. klasse og inklusion)

Man får taget hul på en TILLIDSREFORM gennem et professionelt råderum, der tages udgangspunkt i tillid til at lærerne ud fra deres faglighed gør det rigtige i situationen, hvilket i den grad understøtter Hedensted kommunes arbejde med SAMSKABELSE og kerneopgaven.

Se hele Ballerup aftalen her http://kortlink.dk/ballerup/fsgw

Flygtninge, ja tak!

Vi har som nation en fælles forpligtigelse til at hjælpe flygtninge fra bl.a. Syrien, og Hedensted kommune skal naturligvis tage sin del af ansvaret.
Vi skal også huske, at vi har et ekstra ansvar, fordi Danmark er engageret i krigen i Syrien og Afghanistan. Hvis vi kaster bomber må vi også forvente flygtninge, og være klar til at hjælpe dem.

Heldigvis kan vi på én gang gøre en humanitær indsats, og skabe vækst og udvikling i Hedensted kommune.
Flygtningene giver omsætning og bedre økonomi i lokalsamfundene, de lægger penge i butikkerne, og skaber jobs i integrationsafdelingen, sprogskole m.m. Og der er 100% statsrefusion på udgifterne.
I Hedensted kommune har vi en stor årlig udgift til tomgangsleje til ældreboliger, der ikke kan lejes ud.  Dette er en stor belastning for kommunekassen. Boligerne bliver nu brugt til flygtninge: Det skaffer flygtningene tag over hovedet og kommunen sparer mange penge.

Det er letkøbt, når Dansk Folkeparti  siger at de vil hjælpe flygtningene i deres nærområde (Det synes vi for øvrigt alle er en god ide), når de samtidig ønsket at skære i u-landsbistanden, hvorfra midlerne til at hjælpe lokalt findes. (Allan Petersen, Hedensted Avisen , 11. februar)

Den aktuelle flygtningestrøm kommer primært fra Syrien, hvor nabolandene allerede håndterer et meget stort antal flygtninge. I Tyrkiet er der 800.000 flygtninge, i Jordan 613.000 flygtninge og i Libanon alene er der 1,2 mill. flygtninge fra Syrien. Med et samlet indbyggertal på 4,4 mill. svarer det til at næsten hver fjerde indbygger er flygtning. Mon ikke nærområdet løfter sin del af byrden?
Til sammenligning svarer de 161 nye kvoteflygtninge til  mindre end én procent af Hedensted kommunes nuværende befolkning.
Den store udfordring bliver at få flygtningene hurtigt integreret og i gang på arbejdsmarkedet, så de bliver selvforsørgede. Det er alle bedst tjent med uanset om flygtningene skal blive her eller tilbage til deres hjemland, når det igen bliver trygt at være der. 

Kloakdæksler og belægninger

Som medlem af bestyrelse for Hedensted Spildevand har jeg i år fået en ny, spændende hobby: jeg er begyndt at samle på kloakdæsler og lignende. Der findes vist rigtig mange spændende eksemplarer rundt omkring.
I får lige nogle af dem jeg så rundt omkring i årets løb

Alhambra, Granada

Alhambra, Granada

Almeria

Barcelona

Barcelona

Barcelona

Cordoba

Istanbul

Santorini

Santorini

Iniesta

Ronda

Super Cable

Implementering af Folkeskolereformen

Indledningsvis vil jeg gerne fastslå, at jeg er en varm tilhænger af folkeskolereformen, og de intentioner og muligheder, der ligger i den. Jeg håber inderligt vi i fællesskab kan skabe de rammer, der er nødvendige for at få det maksimale ud af reformen.
Til gengæld er jeg ikke begejstret for financieringen, hele forløbet omkring lockouten og den retorik, der blev anvendt i den forbindelse.
Det bidrager ikke til personalets begejstring, at vi er i gang med en inklusionsøvelse, der fylder helt utroligt meget ude på skolerne lige nu. Det er dybt bekymrende signaler, der kommer fra mange skoler, det er bekymrende at 1/3 af personalet føler de ikke er klædt på til opgaven, og at de føler, at de ikke lykkes med opgaven. Det skal vi gøre noget ved!!

DE SMÅ SKOLER ER BEKYMREDE

Helt kort opleves det som Færre driftsmidler, men mere arbejde.

Det kan på nuværende tidspunkt være svært at vurdere konsekvenserne af tildelingsmodellen, det vil derfor være naturligt og hensigtsmæssigt at evaluere konsekvenserne efter år  1, og efterfølgende justere modellen. Skolerne er bekymrede for at den ændrede tildelingsmodel medfører fald i kvalitet på de små skoler, samtidig med at den demografisk udvikling også presser skolerne.

En vigtig opgave for skolelederne er at sikre de nødvendige fora til dialog mellem ledelse og medarbejdere og medarbejderene imellem som erstatning for pædagogisk råd, som man så i øvrigt gerne må fortsætte med på den enkelte skole, hvis man synes det er mest relevant.
Det er nødvendigt at der fortsat på alle skoler findes et formelt forum, hvor skolens udvikling og pædagogik kan diskuteres

Mit forslag, som blev vedtaget, er at byrådet inden 1. marts 2015 præsenteres for en evaluering af hele implementeringen af folkeskolereformen med særlig vægt på tildelingsmodellens konsekvenser.

Sundhedsfremme og forebyggelse

I SF synes vi, at der i alle kommunale beslutningsforslag skal redegøres for de sundhedsmæssige konsekvenser.
Det har konsekvenser for borgernes sundhed, når vi giver tilladelse til en produktion, der støjer eller forurener.
Det har positive sundhedsmæssige konsekvenser, når vi energioptimerer og stiller om fra fossilt brændsel til vedvarende energi.
Det har stor betydning, når vi laver flere cykelstier, så folk får mulighed for at motionere på vej til skole, på arbejde eller ud at handle, og det har betydning når vi indretter byrum og rekreative områder, der inviterer til fysisk aktivitet. Det handler alt sammen om, at kommunen skal skabe de bedste rammer og forudsætninger for, at borgerne kan bevare deres sundhed.
Kommunen skal skabe incitamenter, der påvirker den enkelte borgers livsstil. Det skal være nemt at træffe det sunde valg.
Sved på panden er den bedste og billigste medicin i forhold til en lang række lidelser, f. eks diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. Forebyggende træning er godt, både for borgerens livskvalitet og samfundsøkonomien. Vi vil jo alle gerne være så selvhjulpne som muligt så længe som muligt. Kommunen skal stå til rådighed med træningstilbud og motiverende samtaler. Selv om vi ved det hjælper kan det være svært selv at finde motivationen til at komme i gang. Det gælder i høj grad også for rygestop, kostomlægning m.m.
Hvis vi altid tager udgangspunkt i borgerens ønsker og mål, finder vi altid vejen til motivation. 
Det skal vi også huske, når vi taler om hverdagsrehabilitering i seniorservice.
Så, selvfølgelig skal vi gøre mere for sundhedsfremme og forebyggelse! Til gavn for borgeren og til gavn for kommunens økonomi. Så bliver der nemlig også overskud til at give ordentlig hjælp til de medborgere, der ikke længere er så selvhjulpne.

Min drømmeskole

Lærerne blev udsat for en urimelig behandling under lockouten. Derfor er det en vigtig opgave for SF, at kæmpe for, at de gode visioner som faktisk ligger bag folkeskolereformen også bliver udmøntet på en måde, så visionerne kan folde sig ud. Samtidig skal skolerne og lærerne have gode muligheder for at kunne få efter- og videreuddannelse samt klare og tydelige vilkår for deres arbejdstid. Vi har bl.a. brug for skoleledere, som er i åben dialog med personalet og samtidig tager de nødvendige beslutninger. 
SF vil en tillidsreform. Vi skal vise større tillid til lærere og ledere. Ved at bruge mindre tid på kontrol og dokumentation skaber vi mere tid til den direkte kontakt med eleverne. Det giver trivsel for lærerne, en bedre skole og glade børn, der lærer bedre. 
Vi skal luge kraftigt ud i regler og detailstyring, give plads til medarbejderne, og have tillid til at de, ud fra deres faglighed, gør det rigtige. Denne tillid giver også lærerne rum til selv at vurdere hvor og hvornår undervisningen skal tilrettelægges.
Samtidig skal byrådet tage ansvar og udstikke de overordnede retningslinjer: skolepolitikken skal have et eftersyn, og ingen skal være i tvivl om skolevæsenets overordnede målsætning og hvilke ressourcer, der er til rådighed til de opgaver, der skal løses.
Det er byrådet, der skal tage ansvar for, at skolen indrettes fleksibelt med læringsmiljøer, der matcher skolereformen og tidssvarende faciliteter til lærernes forberedelse. Mange steder er en ombygning nødvendig. Eleverne skal være på skolen i mange timer, de skal have mulighed for, at arbejde i små læringsmiljøer, så der er ro til fordybelse.
Vi foreslår derfor, at der snarest laves en gennemgang af skolerne, så nødvendige ændringer kan klares inden skolestart august 2014. Det er en ny opgave afledt af folkeskolereformen, og den skal ikke tørres af på den enkelte skole og det enkelte lokalsamfund. 
I min drømmeskole er undervisningen først og fremmest autentisk: Den autentiske lærer er omdrejningspunkttet. “Som om” aktiviteter viger for autentisk læring. Vi skal have verden ind i skolen, og skolen ud i verden. Der er et tæt samarbejde med forældre,  foreninger og erhvervsliv i lokalområdet. Udeundervisning og ture til lokale virksomheder, biotoper etc er en del af dagligdagen. Skolen har spændende og udfordrende miljøer ude og inde,så børnene elske at være der, også sidst på eftermiddagen.
Skolen bygger videre på alle kommunens gode erfaringer fra “leg og læring” i indskollingen. Her er der gode erfaringer med at bringe forskellige fagligheder sammen, med tværfaglig undervisning, emneuger, faguger etc. 
I dag har faglærere i klassen ansvaret for, at hver elev når så langt, som det kan i alle fag. Sådan kan det fortsat være i et godt samarbejde med god kommunikation omkring klassen og det enkelte barn.
Min drømmeskole er en kreativ skole, hvor der er plads til alle. Den understøttende undervisning er med til at skabe en skole for alle, med mangfoldige aktiviteter og plads til både drenge og piger, fordi de implicerede parter har tid til og mulighed for at samarbejde og planlægge i fællesskab.
Min drømmeskole har en kulturplan, der sikrer alle børn årlige kulturoplevelser (teater, musik, dans) og samarbejde med en huskunstner mindst én gang i skoletiden.
Min drømmeskole har succes med folkeskolereformens tre fokuspunkter: at bryde med den sociale arv, fokus på større falighed og det enkelte barns trivsel


Den lokale folkeskole skal fortsat være det naturlige valg!