Også om landdistrikternes vilkår, Hedensted kommune, byrådet m.m.

tirsdag den 12. november 2013

Sundhedsfremme og forebyggelse


I SF synes vi, at der i alle kommunale beslutningsforslag skal redegøres for de sundhedsmæssige konsekvenser.
Det har konsekvenser for borgernes sundhed, når vi giver tilladelse til en produktion, der støjer eller forurener.
Det har positive sundhedsmæssige konsekvenser, når vi energioptimerer og stiller om fra fossilt brændsel til vedvarende energi.
Det har stor betydning, når vi laver flere cykelstier, så folk får mulighed for at motionere på vej til skole, på arbejde eller ud at handle, og det har betydning når vi indretter byrum og rekreative områder, der inviterer til fysisk aktivitet. Det handler alt sammen om, at kommunen skal skabe de bedste rammer og forudsætninger for, at borgerne kan bevare deres sundhed.
Kommunen skal skabe incitamenter, der påvirker den enkelte borgers livsstil. Det skal være nemt at træffe det sunde valg.
Sved på panden er den bedste og billigste medicin i forhold til en lang række lidelser, f. eks diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme. Forebyggende træning er godt, både for borgerens livskvalitet og samfundsøkonomien. Vi vil jo alle gerne være så selvhjulpne som muligt så længe som muligt. Kommunen skal stå til rådighed med træningstilbud og motiverende samtaler. Selv om vi ved det hjælper kan det være svært selv at finde motivationen til at komme i gang. Det gælder i høj grad også for rygestop, kostomlægning m.m.
Hvis vi altid tager udgangspunkt i borgerens ønsker og mål, finder vi altid vejen til motivation. 
Det skal vi også huske, når vi taler om hverdagsrehabilitering i seniorservice.
Så, selvfølgelig skal vi gøre mere for sundhedsfremme og forebyggelse! Til gavn for borgeren og til gavn for kommunens økonomi. Så bliver der nemlig også overskud til at give ordentlig hjælp til de medborgere, der ikke længere er så selvhjulpne.




onsdag den 6. november 2013

Min drømmeskole

Lærerne blev udsat for en urimelig behandling under lockouten. Derfor er det en vigtig opgave for SF, at kæmpe for, at de gode visioner som faktisk ligger bag folkeskolereformen også bliver udmøntet på en måde, så visionerne kan folde sig ud. Samtidig skal skolerne og lærerne have gode muligheder for at kunne få efter- og videreuddannelse samt klare og tydelige vilkår for deres arbejdstid. Vi har bl.a. brug for skoleledere, som er i åben dialog med personalet og samtidig tager de nødvendige beslutninger. 
SF vil en tillidsreform. Vi skal vise større tillid til lærere og ledere. Ved at bruge mindre tid på kontrol og dokumentation skaber vi mere tid til den direkte kontakt med eleverne. Det giver trivsel for lærerne, en bedre skole og glade børn, der lærer bedre. 
Vi skal luge kraftigt ud i regler og detailstyring, give plads til medarbejderne, og have tillid til at de, ud fra deres faglighed, gør det rigtige. Denne tillid giver også lærerne rum til selv at vurdere hvor og hvornår undervisningen skal tilrettelægges.
Samtidig skal byrådet tage ansvar og udstikke de overordnede retningslinjer: skolepolitikken skal have et eftersyn, og ingen skal være i tvivl om skolevæsenets overordnede målsætning og hvilke ressourcer, der er til rådighed til de opgaver, der skal løses.
Det er byrådet, der skal tage ansvar for, at skolen indrettes fleksibelt med læringsmiljøer, der matcher skolereformen og tidssvarende faciliteter til lærernes forberedelse. Mange steder er en ombygning nødvendig. Eleverne skal være på skolen i mange timer, de skal have mulighed for, at arbejde i små læringsmiljøer, så der er ro til fordybelse.
Vi foreslår derfor, at der snarest laves en gennemgang af skolerne, så nødvendige ændringer kan klares inden skolestart august 2014. Det er en ny opgave afledt af folkeskolereformen, og den skal ikke tørres af på den enkelte skole og det enkelte lokalsamfund. 
I min drømmeskole er undervisningen først og fremmest autentisk: Den autentiske lærer er omdrejningspunkttet. “Som om” aktiviteter viger for autentisk læring. Vi skal have verden ind i skolen, og skolen ud i verden. Der er et tæt samarbejde med forældre,  foreninger og erhvervsliv i lokalområdet. Udeundervisning og ture til lokale virksomheder, biotoper etc er en del af dagligdagen. Skolen har spændende og udfordrende miljøer ude og inde,så børnene elske at være der, også sidst på eftermiddagen.
Skolen bygger videre på alle kommunens gode erfaringer fra “leg og læring” i indskollingen. Her er der gode erfaringer med at bringe forskellige fagligheder sammen, med tværfaglig undervisning, emneuger, faguger etc. 
I dag har faglærere i klassen ansvaret for, at hver elev når så langt, som det kan i alle fag. Sådan kan det fortsat være i et godt samarbejde med god kommunikation omkring klassen og det enkelte barn.
Min drømmeskole er en kreativ skole, hvor der er plads til alle. Den understøttende undervisning er med til at skabe en skole for alle, med mangfoldige aktiviteter og plads til både drenge og piger, fordi de implicerede parter har tid til og mulighed for at samarbejde og planlægge i fællesskab.
Min drømmeskole har en kulturplan, der sikrer alle børn årlige kulturoplevelser (teater, musik, dans) og samarbejde med en huskunstner mindst én gang i skoletiden.
Min drømmeskole har succes med folkeskolereformens tre fokuspunkter: at bryde med den sociale arv, fokus på større falighed og det enkelte barns trivsel


Den lokale folkeskole skal fortsat være det naturlige valg!

søndag den 27. oktober 2013

Høring om havdambrug

Tak til Horsens Folkeblad for et informativt tema, der sætter fokus på havdambrug. Det har resulteret i en række bekymrede indlæg fra borgerne.Jeg vil gerne understrege, at miljøgodkendelserne for havdambrug i Horsens Fjord og As Vig endnu ikke har været politisk behandlet. Artiklen "Hedensted kommune frikender havdambrug" udtrykker derfor ikke udvalgets eller byrådets holdning.
    I SF ser vi positivt på udviklingen af akvakultur; men kun hvis det ikke sker på bekostning af miljø, rekreative interesser og turisme. Det kunne være en mulighed at friholde de kystnære områder, og udpege lavvandede områder i større afstand fra kysten.
   Det nye byråd skal i løbet af foråret tage stilling til miljøgodkendelser af havdambrugene.
Her er mange forskellige interesser i spil. På den ene side bevarelse af, og måske skabelse af yderligere, lokale arbejdspladser, og på den anden side miljøinteresser (næringsstofbelastning m.m.), rekreative interesser i forhold til sejlsport, kajakroning m.m. Turisterhvervet, havdambrugene og mange lokale borgere har forskellige dagsordener og forskellige ønsker.
   Det er en særdeles vanskelig opgave at veje alle interesser og finde et kompromis, der tilgodeser alle interesser. Processen er svær og uoverskuelig, fordi der er flere myndigheder involveret i lokalisering, miljøgodkendelse m.m. Vi skal træde varsomt og lytte til alle - ellers risikerer vi at ende i en situation med mange tabere og ingen vindere.
   SF foreslår derfor, at der laves en lokal høring snarest muligt, så alle aspekter bliver vendt og alle parter får mulighed for at fremlægge deres synspunkter. Vi foreslår desuden, at repræsentanter for parterne involveres i planlægningen og får indflydelse på, hvordan emnet belyses og høringen tilrettelægges.
Det er samtidig en mulighed for at indkalde eksperter udefra, der også kan være med til at kvalificere byrådets vurdering af problematikken.


torsdag den 24. oktober 2013

Der er håb endnu.

I følge en helt ny undersøgelse vil hver 7. dansker eller 14 % af befolkningen allerhelst bo på landet. Det er næsten tre gange så mange som bor på landet i dag.
Så samtidig med, at vi oplever en kraftig urbanisering, er der også en strøm, der går den anden vej. Potentialet for tilflytning og udvikling er til stede. Vores store udfordring er at
italesætte det gode liv på landet i Hedensted kommune.
SF vil styrke det lokale demokrati, og skabe udvikling i samarbejde med lokalrådene. Kommunen skal være kendt for 27 aktive lokalsamfund med nærvær, tryghed og fællesskab.
Lokalrådene er en del af selve kommunens DNA, og SF vil gå nye veje for at styrke landsbyerne og udfolde demokratiet.
Kommunen skal spille med og være med til at gøre det enkelte lokalområde mere robust. Det gør vi f. eks. ved at sikre skolen som kulturinstitution, samlingssted og omdrejningspunkt. Vi kan sikre skolerne ved at lave integrerede institutioner med SFO og børnehave, ved at lave fælles ledelse, ved at gøre plads for andre af kommunens funktioner i ledige lokaler.
Vi kan også sikre, at der er et fornuftigt udbud af byggegrunde i alle landsbyerne.
Vi kan være med til at sikre bredbånd til alle lokalområder. Det er en livsbetingelse for mange iværksættere og enkeltmandsvirksomheder.
Vi kan opfordre landsbyerne til at danne netværk med naboerne, og dele faciliteter, få større synlighed og flere muskler ved at arbejde sammen
Vi kan arbejde videre med intelligente, fleksible og bæredygtige transportløsninger: delebiler, borgerbiler, elcykler og flexture kunne være en begyndelse som erstatning for store, tomme busser, der ikke giver mening; men kun udgifter til kommunen. De penge skal bruges bedre, og mere retfærdigt, så de kommer alle til gavn. Her kan vi også prioritere sundhed, motion og klima ved at lave flere cykelstier. SF foreslår at 1 promille af skattegrundlaget bruges til cykelstier. Det er 150 kr årligt pr. indbygger.
Hvis det hele skal nytte noget, skal vi tage udgangspunkt i de lokale forudsætninger, og give plads til de lokale ildsjæle og iværksættere. Al forskning viser, at der er to ting, der kan gøre forskel, nemlig  de lokale ildsjæle, og en klar, prioriteret udviklingsplan at arbejde efter.
"Slip lokalområderne fri" er et godt eksempel på innovativt samarbejde mellem kommune og lokalsamfund. Vi er i gang i Stenderup, Rårup og Tørring. Det har givet gode resultater, så det skal vi arbejde videre med i andre lokalsamfund også.
Det er de næste fire år Hedensted kommune skal blive kendt som kommunen, hvor borgerne er inddraget i alle processer og beslutninger, og hvor kerneopgaverne udføres sammen med borgerne, og ikke for borgerne.  
Lidt højtideligt kan man sige, at vi har en fælles fremtid, hvis vi tager et fælles ansvar.
Hvis du synes vi skal arbejde videre i dette gode spor skal du støtte SF. Vi vil altid være en stærk stemme for landsbyerne i byrådet.





Fra Tingparken, Lindved


onsdag den 9. oktober 2013

SF kan meget mere hvis du gi'r os lov

SF-Hedensted har lavet en sang i anledning af valget, som afspejler vores kommunalpolitiske program. Den blev præsenteret i forbindelse med den store fest på motorvejen. Vi synes der skal være plads til anderledes indslag i valgkampen, og forskerne fortæller faktisk, at der er brug for kommunalpolitikere med kreativitet og fantasi.

tirsdag den 8. oktober 2013

En kommune uden affald


Miljøminister Ida Auken har nu offentliggjort strategien "Danmark uden affald" der skal  bane vejen for Den Store Omstilling mod et grønnere, ressourcebevidst og bæredygtigt samfund. Heldigvis viser undersøgelser at danskerne er helt klar til at spille med, 85 % af befolkningen vil gerne kildesortere husholdningsaffaldet.
Målet er at gøre Danmark til verdens første land, der skaber vækst uden øget forbrug af ressourcer, energi og natur:
- et land, hvis viden om, hvordan man effektivt udnytter råstoffer, vand og energi samtidig skaber flere og bæredygtige job
- et land, hvor borgere nyder godt af ren luft, vand og natur.
Vi vil gerne skabe et Danmark, vi med god samvittighed kan give videre til vores børn. Hvor økonomisk fremgang ikke sker på bekostning af kommende generationers velfærd og sundhed. Et Danmark hvor vækst og forbrug ikke fører til mere affald.
Vi skal holde op med at betragte affald som noget, man smider væk og brænder af.
I stedet skal vi lære at udvinde de værdier og ressourcer, som er i det.
Strategien er en vision om et Danmark uden affald. Et Danmark, hvor vi genanvender alle materialer. Hvor alle værdier og ressourcer bliver brugt igen og igen. Og hvor vores viden om at få meget mere ud af mindre skaber mere eksport, flere job og et bedre miljø.
Derfor skal vi alle sortere vores affald, så vi bedre kan få værdierne ud af det. Det
betyder flere skraldespande til sortering af madaffald, elektronik og andre ressourcer.
Der er mange ressourcer i affald: 3 gamle mobiltelefoner kan blive til en sølvring på 4 gram, 330 leverpostejbakker er nok til en cykel, og 60 plastikflasker er nok til en fleecetrøje.
 Målet er at:
• Fordoble mængden af husholdningsaffald, vi genanvender.
• Udnytte fire gange så meget organisk affald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas
• Genanvende en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren
• Fjerne de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet
• Indsamle 75 % af al elektronik fra husholdninger
Det får stor betydning for vores kommune. Vi skal tænke nyt og anderledes. I SF synes vi Hedensted skal være foregangskommune, så de ny jobs, omstillingen medfører, bliver i kommunen. Det harmonerer også rigtig fint med kommunens ambitioner om at fremme produktionserhverv, at vi selv skaffer råstofferne gennem genbrug. Det er bare om at komme i gang!!
Helt så mange spande behøver vi nok ikke.


torsdag den 19. september 2013

Gratis Flextur på valgdagen

SF vil gerne have så mange som muligt til stemmeboksene til byrådsvalget d. 19. november.
Vi foreslår derfor, at der indføres gratis Flextur på valgdagen, så alle uden problemer kan komme frem til valgstederne.
Det skal ikke være en undskyldning for ikke at stemme, at der er langt til det nærmeste valgsted.
Ved at tilbyde den gratis flextur til valgstedet signalerer vi, at det er vigtigt, at vi værner om det lokale demokrati, og samtidigt er vi med til at udbrede kendskabet til Flextur.






søndag den 8. september 2013

Den offentlige gabestok

Med Erik Kvists interview i Horsens Folkeblad d. 7. september har Dansk Folkepartis politiske karriere i Hedensted kommune nået det foreløbige lavpunkt.
Erik Kvist hævder at byrådet udsulter seniorområdet økonomisk. Sandheden er at et et flertal i byrådet, der inkluderer Dansk Folkeparti (og Erik Kvist) indgik forlig om budget 2013. Kun Kristendemokraterne og SF stemte imod, fordi vi ikke kunne acceptere en større besparelse på seniorområdet, der ikke på forhånd var beskrevet.
Helt grotesk bliver det, når den politiske ledelse af seniorområdet, hænger ledelse og personale ud på et navngivet plejehjem i kommunen. Et personale og en ledelse, der gør deres yderste for at få tingene til hænge sammen, inden for den ramme Erik Kvist er med til stikke ud. Det er under lavmålet.
Sandheden er, at udvalgsformanden mangler handlekraft, og fremstår handlingslammet i forhold til centrale udfordringer, og det er kun i kraft af tre stærke kvinder i udvalget: Lene Tingleff, Liselotte Hillestrøm og Birgitte Krusell, at seniorområdet er kommet nogenlunde sikkert igennem denne valgperiode.
Når dette er sagt er vi i SF enige i,  at seniorområdet er underfinancieret, og det vil vi da meget gerne være med til at gøre noget ved i forbindelse med budgetforhandlingerne. Men økonomi gør det ikke alene, hvis handlekraft og politisk ledelse ikke er til stede.
Vi ser det som et løfte og ikke som en trussel, at Erik kvist ønsker at stoppe som udvalgsformand. I politik skal man som bekendt holde det man lover!!
I SF synes vi det er bedre at vise personalet tillid. Det skaber trivsel, større effektivitet og tilfredshed hos borgerne.
I mellemtiden overlader vi gabestokken til udvalgsformanden.........

fredag den 6. september 2013

Fremtidens Folkeskole

 Den store omstilling af Folkeskolen, som Folkeskolereformer åbner op for, bliver en stor, men også spændende udfordring for Hedensted kommune i det kommende år.
Det er unik mulighed for at skabe en folkeskole, der bryder med den sociale arv, øger fagligheden, så det enkelte barn lærer det de kan og ikke mindst i højere grad tager hånd om det enkelte barns trivsel. 
Det er en unik mulighed for at skabe helhed i barnets hverdag, og integrere blandt andet det lokale foreningsliv i skoledagen.
Det er en unik mulighed for,-ud fra de lokale forudsætninger, at skabe den bedste skole, så den lokale Folkeskole bliver det naturlige valg.
Der vises gode takter, når kommunen indbyder alle folkeskolens parter, til stormøde her i september. Det lover godt for den proces, der leder frem mod august 2014, hvor eleverne med starten af det nye skoleår møder Fremtidens Folkeskole.
Det er helt nødvendigt, at rammerne for denne proces er til stede. Byrådet skal gøre det let for skolerne at implementere Folkeskolereformen ved at formulere klare skolepolitiske mål.
Byrådet skal sikre, at også de økonomiske forudsætninger for den store omstilling er til stede. Her tænker vi især på etablering af nye læringsmiljøer, lærerarbejdspladser,  investering i IT og efteruddannelse til linjefagsniveau på alle vores Folkeskoler
Disse forudsætninger skal være i orden fra begyndelsen, hvis vi skal lykkes med at skabe den Folkeskole vi drømmer om. Derfor giver SF Folkeskolen første prioritet, når budgettet for 2014 skal på plads, og vi foreslår, at hele den kommunale besparelsen fra lærerlockouten, 13,3 mill kr, går ubeskåret hertil.

onsdag den 21. august 2013

Flere cykelstier, sikker skolevej


Jeg vil gerne ønske børnene i Uldum skole og Lindved skole tillykke med den nye cykelsti, der lige er blevet indviet. Jeg er sikker på den bliver til gavn og glæde for rigtig mange. Jeg ville ønske alle borgere i kommunen havde de samme, gode muligheder for at cykle sikkert.
I SF vil vi gerne arbejde for flere cykelstier i Hedensted kommune. Vi synes det er vigtigt af hensyn til trafiksikkerheden, af hensyn til folkesundheden og af hensyn til klimaet. En cykeltur giver også gode oplevelser og masser af frisk luft.
Hvis vi vil fremme børnenes sundhed, og ikke mindst deres indlæring, skal de have masser af motion. Det får de bl.a. ved at cykle. Derfor skal alle børn have adgang til en sikker cykelvej til skole.
Vi vil gerne lave en langsigtet plan for etablering af cykelstier, som en væsentlig del af kommunens trafiksikkerhedsplan.
Cykelstier er dyre og behovet er stort. Derfor vil vi årligt afsætte et beløb svarende til én promille af kommuneskatten til formålet. Det svarer til  6,5 mill. kr årligt og 26 mill. kr. i den næste valgperiode. Et beløb der for alvor kan sætte handling bag intentionerne om sundhedsforebyggelse, klimavenlig transport og trafiksikkerhed.

tirsdag den 11. juni 2013

En bedre folkeskole er på vej


Efter mange måneders forhandlinger er det lykkedes fem af Folketingets partier (SF, S, R, V og DF) at lave en ny aftale, der skal gøre en god folkeskole bedre.
Det er en fantastisk aftale, der rummer rigtig meget af det SF har kæmpet for i årevis. Vi glæder os til en skole der i højere grad bryder med den sociale arv, øger faglighed og tager hånd om det enkelte barns trivsel.
Det er en aftale, der sætter rammerne og samtidigt giver masser af plads til stor lokal indflydelse. Vi glæder os til dialogen med alle folkeskolens parter om, hvordan vi fra august 2014 sammen skal lave folkeskole i Hedensted kommune, og vi opfordrer byrådet til at invitere til dialog om det fælles projekt så snart vi er i gang efter sommerferien.
Herunder følger følger de vigtigste dele af aftalen:
Varieret undervisning med understøttende undervisningsopgaver
Et centralt omdrejningspunkt i regeringens oprindelige udspil var de såkaldte aktivitetstimer. De skulle give tid til nye måder at lære på, integrere fysisk bevægelse, leg og motion og åbne skolen op mod lokalsamfundet ved aktivt at inddrage det lokale kultur-, forenings- og erhvervsliv. Denne tid i skoledagen betegnes nu som ’understøttende undervisningsopgaver’, og skal understøtte både de faglige mål og trivselsmål.
Pædagoger og andre faggrupper får plads i folkeskolen
Det har i mange år været SF’s ønske, at pædagoger og andre faggrupper tænkes ind i folkeskolen. Erfaringer viser, at pædagogerne med fordel kan supplere lærernes faglighed, og er med til at understøtte såvel den faglige læring som trivslen i skolen.
Mulighed for to voksne
I børnehaveklassen og i 1.-3. klasse gives der lokalt mulighed for at have to voksne i klassen, mens der i 4.-9. klasse kan gives mulighed for to-voksen-ordninger, hvis der er et særligt behov. Beslutningen tages lokalt. To voksne kan både understøtte den faglige og sociale udvikling – og være med til at bryde den negative sociale arv.
Trivsel skal måles
Med reformen sættes der fokus på trivsel i skolerne. Med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometer udvikles der klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde målrettet med området), og kommunerne forpligtes til løbende at arbejde med at forbedre trivslen i bredeste forstand. For SF har det været helt afgørende, at man på den måde får sat fokus på elevernes undervisningsmiljø, både fysisk og psykisk, fordi vi ved, at trivsel er en forudsætning for at lære.
Lektiehjælp
Alle elever på alle klassetrin tilbydes fremover lektiehjælp som del af den længere skoledag. Det betyder, at alle elever sikres den faglige hjælp, de har brug for, ligesom mange vil opleve at have helt fri, når de forlader skolen, fordi lektierne er klaret. Dette vil især give et løft til elever, der ikke kan få hjælp af deres forældre og altså øge den sociale mobilitet.
Bevægelse
Med reformen stilles der krav om mindst 45 minutters bevægelse/idræt/motion hver dag. Nogle af timerne i den fagopdelte undervisning, andre som understøttende undervisningsopgaver. Det har længe været et SF-ønske at kroppen skal tænkes med i skolen, blandt andet fordi undersøgelser har vist, at motion og bevægelse styrker børnenes sundhed, koncentration og indlæring.
Flere praktisk-musiske fag.
Der tilføres flere timer i musik og i håndværk og design, som er vigtige i fag i sig selv i anerkendelse af, at livet er andet og mere end lærebøger.
Flere timer i dansk og matematik
Mange elever har ikke de færdigheder i dansk og matematik, som er nødvendige for at kunne klare sig godt igennem en ungdomsuddannelse. Derfor tilføres der flere timer i dansk og matematik, så alle elever bliver mødt med de udfordringer der gør dem i stand til at klare sig senere i uddannelsessystemet.
Flere valgfag
Skolerne skal fremover tilbyde flere valgfag allerede fra 7. klasse, og der åbnes op for flere valgfag, ligesom der bliver mulighed for tonede overbygningslinjer. På disse linjer er indholdet temabaseret, det kan være både idræt, musik, erhverv, videnskab, sprog eller andet, der interesserer de ældste elever.
Bedre udskoling
Med reformen tager man hul på opgaven med at gøre overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne mere glidende. Det handler bl.a. om bedre vejledning, en nytænkning af uddannelsesparathedsvurderingen og en modernisering af prøveformerne, så folkeskolens sidste år i højere grad forbereder de unge til deres videre uddannelsesforløb.
Kompetenceløft til lærere og ledere
Der afsættes penge til et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere, og målet er blandt andet, at alle lærere inden 2020 skal have det, der svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i. På samme måde skal eferuddannelse af skolelederne sikre god ledelse af den enkelte skole.
Forældrenes rolle
Forældrene er en af de vigtigste forudsætninger for at få en god skole, og derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Både forældre og elever i skolebestyrelsen tilbydes et kompetenceløft i forhold til at kunne varetage bestyrelsesarbejdet.
Finansiering
Udgangspunktet for finansieringen er fortsat de 4 mia. kr. over 6 år, som regeringen afsatte, da det oprindelige udspil blev præsenteret i efteråret 2012. Det er bl.a. 1 milliarder til efteruddannelse af lærerne, 500 millioner til korps af læringskonsulenter og oprettelsen af et videnscenter for folkeskolen samt 500 millioner til mere IT.

lørdag den 2. februar 2013

Valgplakater til kommunevalget


DF forslår i lørdagens udgave af Horsens Folkeblad at byrådet skal forbyde valgplakater, fordi det gav problemer ved sidste valg, bl.a. måtte kommunens folk tage ulovligt ophængte plakater ned.
I SF vil vi meget gerne være med til at regulere ophængningen af plakater, evt. lave en
kvoteordning og tydeliggøre reglerne; men vi tror plakaterne er et vigtigt indslag i valgkampen. Valgforsker ved Københavns universitet, Kasper Møller Hansen, undrer sig i modsætning til Skibby over at byrådet i Helsingør overvejer at droppe valgplakaterne:
”Ved forrige kommunalvalg var valgplakater det, som var bedst til at flytte stemmer. I forhold til valgdeltagelsen skaber plakater også stemning. Det kan godt være det er grimt, og årstiden gør at de mister glansen, men valgplakater gør borgerne opmærksom på, at der er valg, og hvem det er de kan stemme på,” siger Kasper Møller Hansen til KL.dk og tilføjer, at valgplakater er noget af det, som virker allerbedst.
Kasper Møller Hansen mener også at det vil blive sværere for nye kandidater at komme i byrådet, da vælgerne vil stemme på dem, der allerede er kendte.
I SF mener vi ophængning af valgplakater er med til at styrke demokratiet og vælgernes interesse for valget, og det er vel ikke så ringe i en tid med vigende valgdeltagelse.
I virkeligheden afspejler forslaget måske DF specielle demokratiopfattelse, der bl.a kommer til udtryk i ekstrem topstyring og kåringen af partiets nye formand.